Vores historie

Fra selvejende til kommunal til privat

 

I oktober 2007 besluttede kommunen, at børnehuset skulle nedlægges, men en aktiv forældregruppe satte en stopper for planerne. 

 

Det var prognoser om faldende børnetal i kommunen, som satte gang i overvejelserne om at lukke fire institutioner i Helsingør kommune. De små institutioner var ikke rentable nok, mente kommunen. En af de institutioner var Gurreparkens Børnehave, der ligger tæt på Helsingør centrum. Her holder 50 børn til i alderen 2-6 år. Beslutningen om at lukke institutionen kom som et chok for forældre og ansatte.

 

- Kommunens argumentation for at lukke os, var et faldende børnetal i kommunen. I vores distrikt ville der være for mange ledige pladser om nogle år. I Snekkersten ville de derimod bygge en ny stor moderne institution for at imødekomme fremtidige behov og tiltrække nye borgere, selvom der allerede nu i den ende af byen, stod institutioner med ledige pladser. (I vores bydistrikt, er det IKKE muligt at få en institutionsplads) Mange af vores børn kommer fra andre steder i kommunen og ikke kun fra nærområdet, så den geografiske argumentation holder ikke. De fleste af vores forældre har også valgt at få deres barn passet her netop fordi vi er en lille institution. Ja, nogle af vores forældre har ligefrem sagt, at de valgte at flytte til Helsingør Kommune, fordi de her kunne få deres barn passet i en mindre institution. Så idéen om at kun store moderne institutioner kan tiltrække tilflyttere holder heller ikke, siger Paul Göttsche, der er en af initiativtagerne til den private institution.

 

Indsamlede 2500 underskrifter

Da planerne om at lukke de fire institutioner blev kendt, holdt Gurreparkens Børnehave et offentligt møde, hvor de inviterede kommunens Børn & Unge Udvalg til at komme og høre argumenterne for, hvorfor det var en dårlig idé at lukke kommunens fire mindre institutioner. Børnehuset havde tidligere på året ansøgt om at blive omdannet til en integreret institution, så den kunne tage børn i alderen 0-6 år.Ved denne lejlighed havde det samlede B&U udvalg været på besøg for at vurdere forslaget. Måske var dette besøg i virkeligheden allerede der en vurdering af om at lukke børnehaven. I hvert fald var det kun få engagerede politikere der mødte op til mødet og der var meget lidt interesse i at få en dialog i gang. Dagen efter fik Gurreparkens Børnehave at vide, at det var blevet besluttet at beholde de tre andre institutioner og kun nedlægge Gurreparkens Børnehave. 2500 underskrifter imod beslutningen kunne ikke ændre politikernes beslutning, og den 17. december 2007 vedtog byrådet så, at børnehuset skulle lukkes.

 

- Der var valgkamp, og jeg tror, at politikerne pludselig blev bange for at få for mange vælgere imod sig, hvis de lukkede os alle fire. Valget faldt så på os, fordi vi i modsætning til resten af kommunens institutioner ikke bor i en af kommunens bygninger, men i et lejemål, så de tænkte at de kunne spare husleje, siger Paul Göttsche.

 

Småt er godt

Men lejemål eller ej, så synes beslutningen om at lukke Gurreparken Børnehave ikke logisk, da institutionen har mindre sygefravær end gennemsnittet i kommunen og har en positiv track record med integration og med at få børn til at trives, som har haft svært ved at vænne sig til institutionslivet.

 

- Jeg tror, at det betyder meget at vi er små. Det giver en anden form for omsorg og tryghed, at alle kender hinanden – både børn og voksne. Der er rummelighed, og plads til at være den du er, siger Hanne Nielsen, leder af Gurreparken Børnehave som efter lukning blev fritstillet. – Ja, indskyder souschef og pt. fungerende leder Randi K. Nielsen: - Når vi får folk af anden etnisk baggrund i praktik, går det også rigtig godt, netop fordi vi er små. De kan lettere falde til og føle sig trygge på en arbejdsplads, hvor der er 10 ansatte end på en, hvor der er 25.

 

Forældregruppe gik ind i sagen

Da beslutningen om at lukke børnehuset var endelig, dannede en gruppe aktive forældre en venneforening, som skulle arbejde for at støtte ikke kun Gurreparkens Børnehave, men alle små institutioners vilkår i kommunen. Foreningen fik en check fra Arbejdernes Landsbank på 3000 kr. til deres arbejde.

 

- Det var rart. Det var en anerkendelse af vores arbejde og en støtte til vores idéer om, at stort ikke nødvendigvis er godt, siger Randi K. Nielsen. Ja, fortsætter Paul Göttsche, jeg er heller ikke sikker på, at det med at store institutioner er mere rentable, holder i virkeligheden. Hvis de ansatte har mere sygefravær og der er flere børn, der får problemer så er det måske ikke så godt på længere sigt. Det ideelle er vel at have flere forskellige muligheder både store og små, så forældrene kan vælge det, der passer til deres barn.

 

Kontakt til DLO

Efter venneforeningens stiftende generalforsamling begyndte en aktiv kerne af forældre at undersøge, hvilke muligheder der var for at gøre børnehuset privat. De kom i kontakt med Morten Kyst og Nanna Nyhus fra DLO, og så begyndte det hårde benarbejde.

 

- Der er mange praktiske ting at tænke på, når man starter som op som privat. Først og fremmest skal man lægge budgetter og se om det er realistisk at få institutionen til at løbe rundt. Som privat institution får man jo et populært sagt gennemsnit af kommunale udgifter pr. barn, som i konkrete tilfælde betyder et reelt mindre tilskud til den private institution end den tidligere samme kommunale institution, siger Paul Göttsche.

 

Derfor forventer Gurreparkens Børnehus også at forældrene giver en hånd med, når de ydre rammer skal vedligeholdes, holder indsamlinger i form af loppemarkeder og måske springer til, hvis der er behov for en ekstra hånd til kolonien.

 

- Vi forventer, at forældrene engagerer sig og hjælper til, at vi får en god institution. Til gengæld forestiller vi os, at huset kan stilles til rådighed for forældre, der gerne vil mødes med deres børn i weekenden eller arrangere fælles pasning, når vi har lukkedage, siger Paul Göttsche.

 

Kort deadline

For at få lov til at drive institutionen, har Gurreparkens Børnehus skulle stille en driftsgaranti til kommunen. Her fik institutionen gennem Danske Daginstitutioner kontakt med en bank, som gerne ville stille garanti for tre måneders drift. Dernæst fik de en aftale med udlejeren om at den private børnehave kunne overtage lokalerne, når kommunen havde opsagt lejemålet. Den juridiske konstruktion skulle også på plads. Først stod Paul Göttsche som ejer, men i samarbejde med DLO fandt forældregruppen ud af, at de kunne skabe en fond, som så skulle stå som ejer – den samme konstruktion som selvejende institutioner benytter. I februar indsendte institutionen ansøgningen om at blive privat, og allerede den 7. marts 2008 lå godkendelsen klar. (Den 10. marts blev det endelig godkendt af byrådet).

 

- Planen var, at alle papirer skulle ligge klar, så snart kommunen havde opsagt lejemålet.I skrivende stund er huslejekontrakten til forhandling. Hvis lokalerne nåede at blive lejet ud, var vi på spanden, så vi havde en meget klar deadline. Jeg tror, at det kom bag på kommunen, at vi kunne nå at få det hele færdigt så hurtigt, men her har det nok været en fordel for os, at Paul har ledelseserfaring fra det private og er vant til at arbejde med kontrakter. Vi har også været gode til at komme ud i pressen på de rigtige tidspunkter, siger Paul Göttsche.

 

Samme pædagogik

Gurreparkens Børnehave fortsætter som kommunal institution til sommer, hvor den private institution tager over i de samme lokaler og med den samme pædagogik som hidtil, lover Randi K. Nielsen:

 

- Det er ikke noget med, at vi lige pludselig bliver en idrætsbørnehave eller Rudolf Steiner el.lign. Vores fokus er på det enkelte barn. Det er ikke mere højtravende end det. - Jeg tror også, at forældrene først og fremmest vælger os, også fordi vi er et lille sted, hvor deres børn bliver set og hørt, fortsætter Hanne Nielsen: - Vi tager hensyn til vores børns forskellighed. Vi har for eksempel et utrolig godt tag på integrationen med 17 tosprogede børn ud af 50. Vi har sørget for at få en medarbejder, som kan fire sprog for at give børnene mulighed for at tale med en som kan deres modersmål. Men selvom der bliver talt mange forskellige sprog her, er der ikke kulturelle problemer. Jeg tror, det skyldes, at vi skaber et fællesskab på tværs af kulturer, fordi alle bliver set som individer frem for medlemmer af en bestemt etnisk gruppe.

 

Lettelse og håb

Blandt forældre og ansatte er der stor lettelse over, at børnehuset nu er sikret, forudsat at de sidste detaljer vedr. huslejekontrakten falder på plads. Det har været en hård tid med en del usikkerhed, men nu kan de koncentrere sig om fremtiden.

 

- Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med at bygge den nye institution op. Det bliver skønt, slutter Hanne Nielsen.